Hormonel prævention (p-piller, p-ring, p-plaster, hormonspiral, p-stav m.fl.) kan give bivirkninger hos nogle, men de fleste oplever kun milde gener – og mange mærker slet ingen. Almindelige bivirkninger kan være ømme bryster, kvalme, humørsvingninger, hovedpine eller pletblødninger, især i starten. Disse gener forsvinder ofte eller mindskes efter de første 2-3 måneders brug, når kroppen har vænnet sig til hormonerne. Alvorlige bivirkninger som blodpropper er meget sjældne.

Inden du starter, vil lægen vurdere din risiko (fx ift. om du ryger eller har særlig disposition), så man vælger en sikker løsning. Husk, at du altid kan kontakte os, hvis du får gener af din prævention – ofte kan man skifte mærke eller metode, hvis du ikke trives med den, du bruger.