Patientvejledning:
Hvad er spiral – anlæggelse og fjernelse
En spiral (IUD) er en lille T-formet plastikindretning, som placeres i livmoderen for at forebygge graviditet. Der findes hormonspiraler og kobberspiraler. Spiralen virker lokalt i livmoderen og er en af de mest sikre præventionsmetoder.
Typer af spiraler
Hormonspiral
Mirena® og Kyleena® er to eksempler på hormonspiraler.
Mirena® indeholder 52 mg levonorgestrel og afgiver hormon lokalt i livmoderen. Den virker i op til 8 år (prævention) og kan samtidig reducere kraftige menstruationer betydeligt. Mange oplever meget sparsom eller ophørt menstruation efter nogle måneder.
Kyleena® indeholder 19,5 mg levonorgestrel og virker i op til 5 år. Den er mindre end Mirena og kan være velegnet til kvinder, der ikke har født. Blødningerne bliver ofte mindre, men menstruationen ophører sjældnere end ved Mirena®.
Kobberspiral
Kobberspiralen indeholder kobber og virker uden hormoner. Den forhindrer befrugtning ved at påvirke sædcellernes bevægelighed og miljøet i livmoderen. Virker typisk i 5–10 år afhængigt af typen. Kan medføre kraftigere og mere smertefulde menstruationer, især de første måneder.
Virkningsvarighed
Spiral bør ikke anlægges ved:
Ved hormonspiral gælder desuden forsigtighed ved aktiv brystkræft eller alvorlig leversygdom.
Før du får lagt spiral op
Inden spiralen anlægges, foretages gynækologisk undersøgelse og ultralyd. Der kan blive podet for klamydia infektion. Det anbefales at tage smertestillende (paracetamol og/eller ibuprofen) ca. 1 time før.
Spiralen bør lægges op på 3. til 7. dagen efter start på menstruationen. Hvis du ikke har regelmæssige menstruationer, kan det blive nødvendigt at fremkalde en blødning med medicin.
Hvordan foregår anlæggelsen?
Spiralen anlægges gennem livmoderhalsen ved en gynækologisk undersøgelse. Det anbefales at have en fyldt blære, da en fyldt blære gør det nemmere for lægen at lægge spiralen op. Livmoderens dybde måles, og spiralen placeres korrekt i livmoderhulen. Proceduren varer få minutter. Du bliver lokalbedøvet med en bedøvende gele men man kan opleve menstruationslignende smerter under og efter.
Mulige komplikationer:
Efter anlæggelse
Let blødning og smerter i nogle dage er normalt. Kontakt klinikken ved feber, stærke smerter eller kraftig blødning. Du kan måske mærke spiralens tråde øverst i skeden med mindre du har bedt om at få dem klippet korte.
Fjernelse af spiral
Spiralen fjernes ved at trække forsigtigt i trådene under gynækologisk undersøgelse. Indgrebet varer få minutter. Hvis trådene ikke kan ses ved den gynækologiske undersøgelse fjernes spiralen ultralydsvejledt. Fertiliteten vender straks tilbage efter fjernelse.
Du bør kontakte din læge:

