Prævention

P-piller (kombinationspiller): Hormon-piller, der indeholder både østrogen og gestagen. De tages hver dag og forhindrer ægløsning samt gør slimhinden i livmoderen uegnet for graviditet. P-piller er meget effektive ved korrekt brug og kan også gøre menstruationerne mere regelmæssige og mindre smertefulde.

Minipiller: Piller, som kun indeholder gestagen (intet østrogen). De skal tages hver dag for at opnå sikker beskyttelse. Minipiller forhindrer ægløsning og holder slimhinden i livmoderen tynd, så menstruationerne ophører. Minipiller er et godt alternativ for dem, der ikke tåler østrogen.

Spiral: Et lille T-formet præventionsindlæg, som lægges i livmoderen af lægen. Findes både som kobberspiral (hormonfri) og hormonspiral (med gestagen-hormon). Spiraler er langtidsvirkende (virker i typisk 3-5 år) og meget sikre. Hormonspiralen mindsker som regel blødninger markant (nogle får slet ingen menstruation), mens kobberspiralen kan give kraftigere menstruationer. En spiral beskytter ikke mod kønssygdomme.

P-stav (præventionsimplantat): En lille stav (ca. 4 cm lang), som lægges under huden på overarmen under lokalbedøvelse. Staven udskiller konstant et gestagen-hormon og virker i op til 3 år. Det er en meget sikker metode, da man ikke kan glemme den i hverdagen, men den kan til gengæld give uregelmæssige blødninger. P-staven skal indsættes og fjernes ved et lille indgreb hos lægen. Beskytter ikke mod kønssygdomme.

P-plaster (præventionsplaster): Et lille hudplaster, der frigiver hormoner (østrogen og gestagen) gennem huden. Plasteret skiftes én gang om ugen i tre uger, efterfulgt af en uges pause hvor man får en blødning. Virkningen svarer til p-pillers, og metoden er nem for dem, som har svært ved at huske daglige piller. Man skal sikre sig, at plasteret bliver siddende, og det beskytter ikke mod kønssygdomme.

P-ring (vaginalring): En blød, fleksibel ring, som kvinden selv sætter op i skeden. Den frigiver østrogen og gestagen ligesom p-piller. Ringen sidder normalt i 3 uger og tages ud i 1 uge (hvor der kommer en menstruationslignende blødning), hvorefter en ny ring indsættes. P-ringen mærkes som regel ikke af hverken kvinden eller partneren og giver samme høje beskyttelse som p-piller. Beskytter ikke mod kønssygdomme.

Hormonfri metoder: Præventionsmetoder uden brug af hormoner, fx kondom, pessar eller naturlige metoder (fx “sikre perioder”). Kondomet er det eneste præventionsmiddel, der både beskytter mod graviditet og kønssygdomme. Hormonfri metoder har ingen hormonelle bivirkninger og kan være et godt valg for dem, der ønsker at undgå hormoner. Dog kræver de som regel korrekt brug hver gang man har samleje og er ofte lidt mindre sikre i praksis end de hormonelle metoder.

Nødprævention: Metoder til at forhindre graviditet efter ubeskyttet sex. Oftest anvendes en nød-pille (fortrydelsespille), som fås i håndkøb på apoteket; den skal tages hurtigst muligt, helst inden for 72 timer (op til 120 timer for visse typer) efter samlejet for at virke bedst. Denne nødpræventionspille kan typisk mere end halvere risikoen for graviditet efter et enkelt ubeskyttet samleje. Nødprævention er kun en nødløsning og bør ikke bruges som fast præventionsmetode.

Dit helbred: Har du nogle helbredsmæssige forhold, der spiller ind? Fx kan rygning, migræne eller visse sygdomme gøre nogle metoder mere eller mindre egnede for dig (se også Særlige hensyn nedenfor).

Brugervenlighed: Overvej hvorvidt du kan følge en daglig rutine (som at tage en pille hver dag på samme tidspunkt), eller om du foretrækker en metode, der “passer sig selv” i længere tid (som en spiral eller p-stav).

Tidsperiode: Tænk på, hvor længe du har brug for beskyttelse. Er det kun midlertidigt, eller ønsker du en langtidsvirkende løsning? Langtidsmetoder kan være praktiske, men kan altid stoppes eller fjernes, hvis du ønsker det før tid.

Hormoner eller ej: Nogle ønsker at undgå hormoner på grund af bivirkningsrisiko eller andre årsager. I så fald kan barrieremetoder eller kobberspiral være relevante. Er du okay med hormoner, kan hormonelle metoder give høj sikkerhed og ofte gavnlige bivirkninger (f.eks. mindre blødning ved menstruation).

Beskyttelse mod kønssygdomme: Kun kondom (eller femidom) beskytter mod seksuelt overførte sygdomme. Hvis du ikke er i et fast, monogamt forhold, bør du bruge kondom sammen med den prævention, du vælger, for at beskytte dig mod kønssygdomme.

Komfort og præference: Det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas med den metode, du bruger. Nogle foretrækker måske slet ingen menstruation og trives med en hormonspiral, mens andre gerne vil have en månedlig blødning som bekræftelse. Tag også med i overvejelserne, hvad der passer ind i din dagligdag, og hvad du selv er mest tryg ved.

P-piller: Fordele: Meget effektiv ved korrekt brug; kan give regelmæssig menstruation, færre mens-smerter og ofte pænere hud (mindre akne). Ulemper: Kræver daglig indtagelse; kan give bivirkninger som kvalme eller humørsvingninger; beskytter ikke mod kønssygdomme; ikke egnet for visse kvinder (fx rygere over 35 år eller hvis man har høj risiko for blodpropper).

Minipiller: Fordele: Indeholder ikke østrogen (godt valg for ammende eller hvis du ikke tåler østrogen); giver ingen øget risiko for blodpropper; kan bruges af rygere og ved visse helbredsproblemer hvor p-piller frarådes. Ulemper: Skal tages hver dag for at virke optimalt; kan give uregelmæssige blødninger; kan give humørsvingninger som p-piller; beskytter ikke mod kønssygdomme.

Spiral (kobber eller hormon): Fordele: Meget høj sikkerhed; lang virkningstid (flere år) uden daglig indsats; hormonspiral mindsker ofte blødning og mens-smerter; kobberspiral er et hormonfrit alternativ. Ulemper: Skal indsættes og fjernes af en læge; kan give ubehag i starten (især ved oplægning); kobberspiral kan medføre kraftigere menstruation; hormonspiraler kan give bivirkninger som humørsvingninger og uren hud, beskytter ikke mod kønssygdomme.

P-stav: Fordele: Meget sikker metode (over 99%); virker i op til 3 år uden at du behøver at gøre noget i det daglige; indeholder ikke østrogen. Ulemper: Kræver et lille indgreb hos lægen for at lægge ind og fjerne igen; kan give uregelmæssige blødninger; beskytter ikke mod kønssygdomme. Kan give

P-plaster: Fordele: Nemt at anvende (ugentligt plaster i stedet for daglige piller); høj effektivitet ved korrekt brug. Ulemper: Kan give hudirritation dér, hvor det sættes; kan i sjældne tilfælde falde af; hormonelle bivirkninger ligner p-pillers; beskytter ikke mod kønssygdomme.

P-ring: Fordele: Kræver kun opmærksomhed én gang om måneden; diskret – mærkes som regel ikke af hverken dig eller partneren; høj effektivitet ved korrekt brug. Ulemper: Kan nogle gange give øget udflåd eller lokal irritation; samme mulige hormonbivirkninger som p-piller; beskytter ikke mod kønssygdomme.

Hormonfri metoder: Fordele: Ingen hormonelle bivirkninger; kondom beskytter samtidig mod kønssygdomme; bruges kun ved behov (kun når du har sex). Ulemper: Lidt lavere beskyttelse mod graviditet ved typisk brug sammenlignet med hormonel prævention; kræver konsekvent og korrekt anvendelse hver gang; kan påvirke spontaniteten (skal planlægges/i brug under sex).

Nødprævention: Fordele: Giver en ekstra chance for at forhindre graviditet efter ubeskyttet sex; fortrydelsespiller kan købes uden recept på apoteket. Ulemper: Langt fra så sikker som almindelig prævention; skal tages hurtigst muligt efter samleje for at virke; kan give kortvarige bivirkninger (fx kvalme, ømhed i brysterne, forsinket menstruation); beskytter ikke mod kønssygdomme.

Alder: Kvinder over 35 år skal være opmærksomme på, at visse hormonelle metoder (især p-piller med østrogen) kan medføre en lidt højere risiko for blodprop – især hvis man også ryger. Tiden op til overgangsalderen giver specielle udfordringer, som uregelmæssige blødninger og klimakterielle symptomer. Disse kan spille ind i valget af prævention. Unge piger og yngre kvinder kan som udgangspunkt bruge alle typer prævention; for dem handler det mest om at finde en metode, de kan bruge korrekt og konsekvent, og at huske beskyttelse mod kønssygdomme ved behov.

Rygning: Rygning øger risikoen for bivirkninger som blodpropper ved brug af østrogenholdige præventionsmidler. Kvinder over 35 år, der ryger, frarådes som regel at bruge p-piller med østrogen. I stedet vil man ofte anbefale metoder uden østrogen – fx minipiller, hormonspiral eller p-stav – alt efter hvad der passer bedst til den enkelte.

Migræne: Hvis du lider af migræne (specielt migræne med aura), skal det tages med i betragtning ved valg af prævention. Kvinder med migræne med aura bør som hovedregel ikke bruge østrogen-holdige metoder som p-piller, da der er en øget risiko for komplikationer (f.eks. blodprop i hjernen). Her vil lægen normalt anbefale en gestagen-baseret eller hormonfri metode (f.eks. minipiller, hormonspiral eller kondom). Har du migræne uden aura, kan nogle hormonelle metoder godt anvendes, men det skal vurderes nøje af lægen.

Amning: Hvis du ammer, anbefales det at undgå prævention med østrogen, da østrogen kan nedsætte mælkeproduktionen og desuden ikke bør anvendes de første 6 uger efter fødslen. I stedet vælger man typisk metoder som minipiller, hormonspiral, p-stav eller kondom, som ikke påvirker modermælken. Disse metoder kan som regel opstartes kort tid efter fødslen. Din læge eller klinikken vil hjælpe med at finde en løsning, der passer dig som ammende.

Tidligere sygdomme: Din sygehistorie har betydning for, hvilken prævention der er sikker for dig. Hvis du fx tidligere har haft en blodprop eller har visse sygdomme (f.eks. visse typer migræne, leverlidelse eller brystkræft), vil nogle former for prævention være uegnede. Også ved kroniske sygdomme som endometriose, ubehandlet højt blodtryk eller diabetes kan der være særlige hensyn. Det er vigtigt at fortælle lægen om dine tidligere og nuværende sygdomme, så I sammen kan vælge en præventionsform, du trygt kan bruge.