KBC
En KBC består af flere del-undersøgelser:
- K = Kolposkopi: En kikkertundersøgelse, hvor lægen ser på livmoderhalsen med et forstørrelseapparat
- B = Biopsi: En vævsprøve fra overfladen af livmoderhalsen
- C = Cervikal skrab: Vævsprøver fra livmoderhalskanalen
Er undersøgelsen farlig?
KBC-undersøgelsen er en sikker og skånsom procedure, der udføres rutinemæssigt i Danmark. Den kan give ubehag, men sjældent egentlige smerter. Risikoen for komplikationer er meget lav, og formålet er at sikre din fremtidige sundhed ved at opdage eventuelle celleforandringer i tide.
Inden KBC-undersøgelsen
Inden du møder til undersøgelsen, er det vigtigt, at du informerer klinikken om følgende:
Medicin
- Blodfortyndende medicin: Fortæl altid, hvis du tager blodfortyndende præparater. Lægen vurderer, om du skal holde pause med medicinen inden undersøgelsen, afhængig af præparat og dosis. Stop aldrig selv medicin uden at have aftalt det med din egen læge eller den henvisende gynækolog.
- Smertestillende medicin: Du kan tage almindelig smertestillende (fx Paracetamol eller Ibuprofen) ca. en time inden undersøgelsen, hvis du ønsker det.
- Kosttilskud: Oplys hvis du tager Fiskeolie (omega-3-tilskud), E-vitamin, ginkgo biloba, hvidløgskapsler eller ingefær-tilskud, da de kan have en let blodfortyndende effekt, især ved høje doser eller i kombination med receptpligtig blodfortyndende medicin.
Menstruation
Fortæl, hvis du er gravid eller tror, du kan være det. KBC-undersøgelse udføres ikke under graviditet, medmindre der er en særlig medicinsk grund til det.
Intimprodukter og samleje
Undgå at bruge vaginalcremer, stikpiller, skylninger eller have samleje i døgnene op til undersøgelsen. Det kan påvirke kvaliteten af celleprøverne.
Hvordan foregår KBC-undersøgelsen?
Din livmoderhals vil blive lokalbedøvet inden KBC-undersøgelsen. Alligevel vil nogle kvinder opleve en murrende, menstruationslignende smerte i forbindelse med undersøgelserne.
Undersøgelsen foregår i gynækologisk leje. En kolposkopi skal identificere områder på livmoderhalsen, som kan have celleforandringer. På klinikken benytter vi et Dysis View kolposkop som benytter kunstig intelligens til at optegne et detaljeres kort over livmoderhalsen og identificere risikoområder.
Derpå lægges lokalbedøvelse i livmoderhalsen, og der tages vævsprøver (biopsier) samt en celleprøve fra kanalen (cervikal skrab). Selve undersøgelsen varer typisk ca. 10-15 minutter.
Smerter og blødning efter KBC
Den første dag efter KBC kan der være lette smerter. Du kan tage smertestillende paracetamol (2 x 500mg) og Ibuprofen (2 x 200 mg) max. 4 gange i døgnet.
For at mindske blødningen ved vævsprøverne, kan lægen i sjældne tilfælde lægge en gazestrimmel op i skeden. Denne gazestrimmel fjerner du efter ca. 4-6 timer. Smid ikke gazestrimlen i toilettet. Du bør ligge ned i ca. ½ time umiddelbart efter gazestrimlen er fjernet.
Det er normalt med lidt blødning dagene efter, men hvis der er kraftig blødning med klumper, skal du henvende dig.
Efter undersøgelsen
Det er helt normalt at opleve let blødning eller brunligt udflåd i nogle dage efter undersøgelsen. Efter en uge kommer der ofte også en mindre blødning i forbindelse med, at sårskorperne falder af. Du bør den første uge undgå:
- Større fysisk aktivitet (ridning, cykling, løb)
- Tamponer
- Karbad, pool og havbad
- Samleje (indtil blødningen er helt ophørt)
Let ubehag i underlivet kan lindres med almindelig smertestillende medicin. Hvis du oplever kraftig blødning (som ved kraftig menstruation), feber eller ildelugtende udflåd, skal du kontakte klinikken eller lægevagten.
Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
Vævsprøverne sendes til mikroskopisk undersøgelse. Du vil efter 1-2 uger få en mail med svaret på undersøgelsen. Vi vil herefter planlægge dit videre forløb.

Ofte stillede spørgsmål
Nej. En KBC-undersøgelse i sig selv påvirker ikke evnen til at blive gravid.
Du får som regel svar inden for 1–2 uger. Klinikken kontakter dig, når svaret er klar.
Nej, biopsien er ufarlig og udføres rutinemæssigt. Der kan komme let blødning bagefter, som stopper af sig selv.
Ja. Men du kan dog opleve lette smerter.
De fleste oplever kun lette menstruationslignende smerter, især ved biopsi. Undersøgelsen er kort og kræver normalt ingen bedøvelse.
