Lichen sclerosus er en kronisk hudsygdom, som oftest rammer huden i og omkring de ydre kønsorganer. Tilstanden ses hyppigst hos kvinder – både før puberteten og efter overgangsalderen – men kan forekomme i alle aldre.
Lichen sclerosus er ikke smitsom, men kan give betydelige gener i form af kløe, svie og smerter, og ubehandlet kan sygdommen føre til varige forandringer i huden.
Tidlig diagnose og korrekt behandling er derfor vigtig.
Symptomer på lichen sclerosus
Symptomerne kan variere meget fra person til person. Nogle har få gener, mens andre er betydeligt påvirkede. De hyppigste symptomer er:
- Udpræget kløe, ofte værst om natten
- Svie eller brændende fornemmelse i underlivet
- Smerter eller ubehag, især ved samleje
- Tynd, hvidlig og skrøbelig hud i området
- Små rifter, revner eller blødning fra huden
- Hos nogle kvinder kan der over tid opstå sammenvoksninger eller forsnævring af skedeåbningen
Hos en del kvinder kan symptomerne være diskrete i starten, hvilket kan forsinke diagnosen. Hvis der er vedvarende kløe eller smerter i underlivet, bør man derfor altid søge læge.
Undersøgelse og diagnose
Diagnosen stilles som regel ved en gynækologisk undersøgelse, hvor hudens udseende vurderes. Forandringerne kan være så karakteristiske, at yderligere undersøgelser ikke er nødvendige.
I andre tilfælde kan det være relevant at tage en lille hudprøve (biopsi) for at bekræfte diagnosen eller udelukke andre hudsygdomme. Undersøgelsen foregår ambulant og tager kun kort tid.
Vi anbefaler, at vi laver en kikkertundersøgelse af området (en vulvoskopi), så vi i efterfølgende kontroller kan følge sygdommens udvikling eller afvikling.
Behandling af lichen sclerosus
Lichen sclerosus er en kronisk tilstand, men de fleste får god symptomlindring med korrekt behandling. Behandlingen består som hovedregel af:
- Stærk binyrebarkhormon-creme eller -salve, som påsmøres efter et fast skema (vedligeholdelsesbehandling for at holde sygdommen i ro over tid)
Behandlingen reducerer kløe og smerter, mindsker betændelsesreaktionen i huden og forebygger, at der opstår arvæv og varige forandringer. Det er vigtigt at følge den ordinerede behandling nøje og møde op til kontrol, da underbehandling kan føre til forværring af symptomerne.
- Vi har i klinikken en ny ikke-hormonel behandling, Caress Flow, som nogle oplever give bedre komfort og mindre irritation. Behandlingen er med egenbetaling uden tilskud.
Kontrol og opfølgning
Kvinder med lichen sclerosus anbefales regelmæssig opfølgning, da sygdommen er kronisk. Ved kontroller vurderes hudens tilstand, effekten af behandlingen og behovet for justering af medicinen. Langvarig korrekt behandling mindsker også risikoen for udvikling af celleforandringer i huden.
Henvisning og ventetid
Undersøgelse og behandling for lichen sclerosus kan foregå med henvisning fra egen læge. Klinikken har kort ventetid, så du hurtigt kan blive undersøgt og komme i gang med behandling. Tidlig indsats er afgørende for at mindske gener og forebygge komplikationer.

Ofte stillede spørgsmål
Nej, lichen sclerosus er ikke livstruende, men ubehandlet kan den give betydelige gener og varige hudforandringer. Lichen kan også øge risikoen for celleforandringer og i sidste instans kræft i området. Derfor er behandling og opfølgning vigtig.
Nej. Sygdommen er ikke smitsom og har ingen sammenhæng med seksuelt overførte infektioner.
Sygdommen er kronisk og kan ikke helbredes, men symptomerne kan som regel holdes godt i ro med korrekt behandling.
De fleste har behov for langvarig vedligeholdelsesbehandling, men ofte i lavere dosis, når sygdommen er stabil.
Ja, men sygdommen kan give smerter ved samleje. Med korrekt behandling oplever mange, at generne mindskes betydeligt.
Der er en let øget risiko for hudkræft i området, men risikoen er lav og mindskes yderligere ved regelmæssig kontrol og korrekt behandling.
